Annonce

Annonce

Kok anretter salat hos Scandic

Kokkene på Scandic-hotellerne kan se frem til at få flere plantebaserede råvarer på menukortet. Foto: Scandic Hotels

Scandic satser på grønne bøffer og skånsomt fangede fisk

Økologiske plantebøffer fra Planteslagterne og friskfangede, danske fladfisk fra skånsomt kystfiskeri ved Thorupstrand har kurs mod tallerkenerne hos Scandic Hotels danske hoteller.

Det er kun en lille måned siden, at Scandic Hotels proklamerede, at alle kædens danske hoteller inden sommerferien vil have Det Økologiske Spisemærke i bronze (30-60 pct. økologi). I den forbindelse oplyste Scandic, der i 2021 blev kåret som landets mest bæredygtige hotel, at kæden specifikt går efter danske råvarer frem for udenlandske.

Via et samarbejde med Planteslagterne og fiskeleverandøren Insula Danmark er kæden nu klar til at sætte handling bag ordene. Det betyder, at der fremover bl.a. vil være danskproducerede, økologiske grøntsagsbøffer i hotelkædens veggieburgere og friskfangede, danske rødspætter fra skånsomt fiskeri på tallerkenerne, oplyser Scandic i en pressemeddelelse.

På den måde skal hotellernes restauranter ifølge Scandics F&B-direktør, Karsten Felvang Nielsen bidrage til en fortsat bæredygtig udvikling af hotellerne og være med til at sætte nye branchestandarder:

”Vi arbejder hele tiden på at udvikle os, og vi har en klar ambition om gå forrest, når det kommer til bæredygtighed. Derfor satser vi også på små danske producenter med fødevarer af høj kvalitet. Vigtigst af alt gør vores nye samarbejder det nemt for vores gæster at tage bæredygtige valg - uden at de på nogen måde skal gå kompromis med smag eller kvalitet”, fortæller Scandics F&B direktør, Karsten Felvang Nielsen.

Planteslagterne vandt i 2021 prisen som ”Årets Grønne Iværksætter”, og fremover kan de titulere sig som leverandør til landets største hotelkæde, da det er deres rødbedebøffer, som gæsterne kan smages i Scandics veggieburger, mens Planteslagternes ”Dilddellen” og deres plantefars er på menukortet til hotellernes mange konferencegæster. De plantebaserede produkter indeholder hverken tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller soja.

Skulle gæsterne få lyst til fisk, kan de fremover vælge naturskånsomt fangede fisk Thorupstrand Kystfiskerlaug. De bliver leveret af Insula Danmark, og er mærket med den nye statslige certificering, ”Naturskånsom”, der sikrer at den fisk, som serveres i restauranterne, kommer fra kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri.

Scandic er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og med 28 danske hoteller er Scandic samtidig Danmarks største hoteIkæde, og to nye danske hoteller åbner efter planen i 2022.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel